Indlæser...

Connie: Lidt bøvlet, men vi klarer den

Det er næppe et politisk signal, når den muslimske verden ønsker at rykke næste års klimatopmøde, mener Connie Hedegaard.

16:02, 12. dec 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den danske regering tager forholdsvis afslappet på, at det store klimatopmøde i København næste år skal rykkes længere hen mod jul.

De muslimske landes anmodning om at flytte det enorme arrangement med over 15.000 deltagere skal næppe tolkes som forsøg på benspænd, mener klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).

- Jeg har det sådan, at vi er dem, der tager imod gæsterne, når de nu måtte komme. Og så er det FN's Klimasekretariat, der er eksperter i, hvornår FN-kalenderen tillader det ene og det andet, siger hun i en kommentar til Ritzau under FN's klimakonference i Polen.

Drivkraften bag udsættelsen er Saudi-Arabien, der på grund af landets enorme olieindtægter er kendt som den mest forbenede modstander af en ny global klimaaftale.

Men Connie Hedegaard tolker ikke kravet om at rykke topmødet som et politisk signal fra den muslimske verden.

- Jeg har talt med nogle af dem, der har hørt, hvad der er sagt i de forskellige fora, og det tror vi faktisk ikke, siger hun.

Annonce