SMS Tip

Vejret i dag:

Rønn: Rimeligt at ramme dem alle

Den kontroversielle tuneserlov rammer høj som lav i hele den brogede skare af personer på tålt ophold. Og det er helt ok, fastholder Birthe Rønn Hornbech

15:16 - 19. dec. 2008 | Ritzau /Nyheder

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Tuneserloven rammer alle udlændinge på tålt ophold - ikke kun mordere og terrormistænkte - men blandt andet også en kinesisk abortlæge og en ung kvinde, som rejste til Sverige på et falsk pas.

Og det kan man sagtens forsvare, mener integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

- Jeg synes, det er rigtigt at ramme alle på tålt ophold. Det er en defineret gruppe. Og så er der flere forskellige former for tålt ophold, men det er rimeligt, at det gælder dem alle. De befinder sig ikke lovligt i landet, men vi kan heller ikke udsende dem, fortæller hun til Ritzau efter, at det snævrest mulige flertal i Folketinget i dag vedtog den udskældte tuneserlov.

Småforbrydelser
Loven skulle oprindeligt blot omfatte tre terrormistænkte udlændinge, der angiveligt truede statens sikkerhed. Men så kom pludselig en ny besked fra toppen af regeringen: De strammere regler skal gælde alle udlændinge på tålt ophold. Det dokumenterer dagbladet Information.

Gruppen tæller knap 20 personer, hvoraf en række kun har begået småforbrydelser. Men det er helt ok, at loven rammer alle, fastholder Birthe Rønn Hornbech.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img