Indlæser...

Hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn

Socialdemokratiet, SF og De Radikale kræver Det Udenrigspolitiske Nævn hasteindkaldt. Danmark skal medvirke til at stoppe kampene, siger de tre partier

18:47, 04. jan 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Gaza-striben er i bogstaveligste forstand ved at være forvandlet til en rygende ruinhob. (Foto: AP)
Gaza-striben er i bogstaveligste forstand ved at være forvandlet til en rygende ruinhob. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Den danske regerings holdning til Israels invasion i Gaza skal klarlægges og derfor kræver Socialdemokraterne, SF og De Radikale Folketingets udenrigspolitiske nævn hasteindkaldt. De tre partier ønsker, at Danmark medvirker til at stoppe kampene mellem Hamas og de israelske soldater.

- Tavsheden fra den danske regering er skamfuld, sigende og lammende. Nævnet skal indkaldes hurtigst muligt for at drøfte situationen. Den danske regering skal helt tydeligt melde ud, at der skal være en våbenhvile nu, siger Jeppe Kofod, Socialdemokraternes udenrigsordfører.

Forstår Israels frustration
Han understreger, at Hamas' raketter er totalt uacceptable og at de skal stoppes med alle midler - også gerne militære.

- Men Israels forsvar med kampfly, krigsskibe og landinvasion er helt ude af proportioner, siger Jeppe Kofod.

Samme holdning har SF-formand Villy Søvndal, som heller ikke mener, at raketterne fra Hamas berettiger Israel til så voldsomt et modangreb.

- Jeg forstår sagtens den israelske frustration over det, der sker. Men det berettiger ikke til at tæppebombe et af verdens mest tætbefolkede områder med de civile tab, det har som konsekvens, siger Søvndal.

Møde i den kommende uge
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde i dag til Ritzau, at nævnet vil mødes i løbet af den kommende uge, når det står mere klart, hvad der kommer ud af forhandlinger i FN.

Annonce