Indlæser...

Fogh vil have møde med Obama

Dansk diplomati arbejder intenst for at få et møde i stand mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og USA's kommende præsident Barack Obama

21:00, 17. jan 2009 | Ritzau /Nyheder

Fogh - vil have et møde med Obama. (Foto: AP)
Fogh - vil have et møde med Obama. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der trækkes i alle tænkelige tråde for at sikre, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) så hurtigt som muligt får et personligt møde med USA's kommende præsident Barack Obama, der tirsdag indsættes i sit nye embede. Det erfarer Berlingske Tidende.

- Fogh skal hurtigt møde Obama for at vise, at statsministeren ikke har belastet danske interesser fremover på grund af sit unikke forhold til Bush. Hvis Fogh får svært ved at få et hurtigt møde, vil det både belaste statsministerens pondus op til klimatopmødet og naturligvis svække ham i en dansk indenrigspolitisk virkelighed, forklarer en topdiplomat blandt avisens kilder i Stats- og Udenrigsministeriet.

Ifølge avisens kilder vil et hurtigt møde bevise, at Foghs position som en stærk transatlantisk politiker er intakt. Derfor skal det personlige møde helst i stand indenfor et par måneder.

En anden dansker, nemlig forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), får i øvrigt muligheden for at møde Obama allerede tirsdag, idet han sammen med sin hustru, det radikale folketingsmedlem Lone Dybkjær, er inviteret til selve indsættelsesceremonien i Washington af Obama. En invitation, som har fået danske embedsmænd endnu mere i alarmberedskab for at sikre Fogh det afgørende møde.

Annonce