Indlæser...

Ingen Guantanamo-hjælp til Obama

Den amerikanske præsident, Barack Obama, må vente på et fælles svar fra EU, eftersom hvert land selv må bestemme, om de vil modtage fanger fra Guantánamo

18:13, 26. jan 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det vil være op til de enkelte EU-lande, om de vil hjælpe USA med at lukke Guantánamo-basen ved at tage imod nogle af de uønskede fanger. Og USA skal selv lukke basen.

Sådan lød det fra både den danske regerings udsending og det tjekkiske EU-formandskab efter et møde i Bruxelles mellem EU's udenrigsministre.

- Det primære ansvar for at få lukket lejren ligger hos USA, sagde Karel Schwarzenberg, Tjekkiets udenrigsminister.

EU vil dog på et tidspunkt komme med en form for koordineret svar til USA's præsident, Barack Obama. Det vil ske, efter at EU-Kommissionen sammen med EU's antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, har fået overblik over fangerne, som nu enten skal dømmes og i fængsel eller tilbage til friheden.

Der er 245 fanger tilbage på Guantánamo.

Annonce