Indlæser...

Har lavet Løkke og Pind-drukspil

20:35, 07. feb 2009 | Knud Brix

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det er ikke kun Venstres Ungdom, der forsøger at svine de politiske modstandere til. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom kan også være med.

DSU har netop offentliggjort et nyt computerspil, hvor man skal øve sig i at drikke sig fuld ligesom Venstres Søren Pind og finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Computerspillet er lavet på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer om Søren Pinds skatteyderbetalte drukture i sin borgmestertid.

I spillet skal man styre en Søren Pind-figur gennem en bane, hvor målet er at drikke så mange fadøl som muligt og undgå pressen og sure skatteydere.

– Spillet er ment som en sjov joke, men det kommer jo på baggrund af en alvorlig sag om druk for offentlige midler, siger forbundsformand for DSU, Peter Hummelgaard Thomsen.

Annonce