Indlæser...

Brian M. klar med bandepakke

Bandekrigen i København får nu regeringen til at lancere en stribe strammere indgreb. En bandepakke kan blive fremlagt allerede i dag

03:48, 04. mar 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) gør nu klar til at fremlægge en samlet pakke for, hvordan myndighederne kan komme det stigende antal skyderier mellem Hells Angels og forskellige indvandrerbander til livs. Det skriver Politiken i dag.

Avisen erfarer, at pakken allerede kan blive fremlagt i dag, og at den vil indeholde flere forslag om lovændringer, som Justitsministeriet det seneste døgn har diskuteret med Rigspolitiet og Københavns Politi.

Indtil videre vil Brian Mikkelsen dog kun sige, at han 'meget snart har en bandepakke klar'.

Dansk Folkeparti vil samtidig fremskynde et lovforslag fra regeringen, der gør det markant lettere at udvise udenlandske bandemedlemmer. Lovforslaget er udarbejdet, men er endnu ikke fremsat, skriver Politiken.

Nye tal fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) viser, at der på landsplan er 350 medlemmer af indvandrerbanderne.

Annonce