Indlæser...

Ritt vil hjem og hygge sig med Søren

Ritt Bjerregaard er ikke bare færdig på Rådhuset. Hun er helt færdig med politik.

14:47, 23. mar 2009 | Knud Brix

Ritt Bjerregaard og hendes mand, historikeren Søren Mørch, ved Ritts 25 års folketingsjubilæum i 2003. (Foto: Claus Lunde)
Ritt Bjerregaard og hendes mand, historikeren Søren Mørch, ved Ritts 25 års folketingsjubilæum i 2003. (Foto: Claus Lunde)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ritt Bjerregaard mødte på cykel til første arbejdsdag som overborgmester i 2006. Nu bebuder hun, at én periode som chef i hovedstaden har været nok! (Foto: Thomas Sjørup)
Ritt Bjerregaard mødte på cykel til første arbejdsdag som overborgmester i 2006. Nu bebuder hun, at én periode som chef i hovedstaden har været nok! (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Annonce

Ekstra Bladet erfarer, at Ritt stopper, fordi hun ønsker at have mere tid sammen med manden, historikeren Søren Mørch, og nyde deres otium. Ritt vil bruge tiden på at skrive bøger og passe sine æbler.

Ritt Bjerregaard har tumlet med beslutningen igennem et par måneder, men har taget den endelige beslutning nu, fordi der på lørdag er delegeretmøde, hvor Ritt ellers efter planen skulle være blevet valgt som spidskandidat.

Længe træt af Rådhuset
Derfor var det nu sidste udkald for at stoppe.

Ekstra Bladet erfarer, at Ritt længe har været træt af livet på Rådhuset og i særdeleshed er blevet overrasket over, hvor svært det er at komme igennem med sager i Københavns Kommune på grund af magistrat-systemet.

Beslutningen kommer i kølvandet på utallige problem-sager. Senest har Ekstra Bladet afsløret, at hun var i gang med en storstilet kampagne rettet mod SF.

De vil gerne af med Ritt
SF’s borgmester Bo Asmus Kjeldgaard er en af dem, der meget gerne vil skubbe Ritt Bjerregaard væk.

En anden er Venstres Pia Allerslev - og så er der den radikale Klaus Bondam.

Alle meningsmålinger peger på, at Ritt Bjerregaard ville få en gevaldig nedtur ved valget - og miste magten.

Blandt de politiske nederlag er især, at det aldrig er lykkedes hende at opfylde valgløftet om 5000 billige boliger.

Annonce