Indlæser...

Hvis ikke der bliver Anne, hvem så?

Ekspert i politisk kommunikation: - Hvis ikke den nye socialdemokratiske spidskandidat er Anne Vang, hvem er det så?

15:23, 23. mar 2009 | Ritzau /Nyheder

Anne Vang blev som 22-årig valgt som politisk ordfører for S i Borgerrepræsentationen. Den nu 25-årige Vang læser statskundskab på Københavns Universitet. (Foto: Thomas Borberg)
Anne Vang blev som 22-årig valgt som politisk ordfører for S i Borgerrepræsentationen. Den nu 25-årige Vang læser statskundskab på Københavns Universitet. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaards, beslutning om, at hun ikke genopstiller til efterårets kommunalvalg, betyder, at der nu skal findes en ny spidskandidat blandt Socialdemokratiets københavnere.

Lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller kalder tidspunktet for god timing, men på høje tid at fortælle, at hun ikke er spidskandidat til efteråret.

- Det er i sidste øjeblik, hun melder fra, hvis en efterfølger skal køres i stilling, siger Klaus Kjøller.

Stået i lære hos Ritt
Og hvem, der skal være efterfølgeren, er ganske naturligt for Kjøller.

- Hvis det ikke skal være Anne Vang, hvem så?, siger Kjøller om den 24-årige politiske ordfører for Socialdemokraterne i København.

Ifølge Kjøller taler det til Anne Vangs fordel, at hun har stået i lære hos Ritt Bjerregaard, og hun har klaret de opgaver, hun har fået. På den anden siden er hun et forholdsvis ubeskrevet blad i dansk politik, så det vil kræve en indkøringsperiode, hvor hun kan markere sig politisk.

- Hun mangler at vise, at hun har hår på brystet som politiker, siger Kjøller.

Jakob Hougaard: Jeg vil gerne
Men allerede samme dag som den socialdemokratiske ledelse i Københavns Borgerrepræsentation blev informeret om, at overborgmester Ritt Bjerregaard ikke genopstiller ved næste kommunalvalg, har den første interesserede efterfølger meldt sig.

Partifællen, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard, lægger over for Ritzau ikke skjul på, at han har tænkt sig at gå efter overborgmesterposten.

- Folk må selv melde ud om, hvad de synes om at stille op. Men jeg vil da i hvert fald selv melde en klar interesse for at stille op, siger han.

Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen holder ekstraordinært gruppemøde mandag klokken 18, hvor Ritt Bjerregaard fortæller om baggrunden for sin beslutning.

Annonce