Indlæser...

Ritt tager alt det sjove med

Ritt Bjerregaard vil have Outgames, IOC-kongres og klimatopmøde med, inden hun forlader politik. Men valgkampen vil hun blande sig udenom

16:49, 23. mar 2009 | Hans Chr. Blem, Kate Bluhme

Ritt Bjerregaard har tre store begivenheder at se frem til, inden hun lader sig pensionere. Og hun tager det hele med. (Foto: Jan Unger)
Ritt Bjerregaard har tre store begivenheder at se frem til, inden hun lader sig pensionere. Og hun tager det hele med. (Foto: Jan Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Overborgmester Ritt Bjerregaard har ingen planer om at trække sig tilbage til æbledyrkning og hygge med ægtemanden, Søren Mørch, før hendes valgperiode udløber.

Det står fast efter det pressemøde, som den københavnske overborgmesters overraskende melding om sin forestående afsked med politik, medførte her i eftermiddag.

Tre højdepunkter
Ritt Bjerregaard vil bruge resten af året - og dermed sin valgperiode - til at føre København frem, og hun vil tage tre store oplevelser med som 'bydronning':

- Outgames: OL for bøsser og lesbiske fra 25. juli til 2. august.

- IOC-kongres: 1. -9. oktober mødes den olympiske organisations top i Bella Center, og kronprins Frederik er dansk kandidat til IOC.

- FN's klimatopmøde: 7. -18. december kulminerer de danske ambitioner om at lede verden til en bedre fremtid.

Var med i Kyoto
Ikke mindst den sidstnævnte begivenhed har særlig betydning for Ritt Bjerregaard, der som EU's miljøkommissær deltog i Kyoto-topmødet, der har lagt op til begivenhederne i København 2009.

Mens Ritt Bjerregaard således har planlagt at sole sig i det internationale rampelys, får hendes partifæller lov til at slås om arven, uden at hun vil blande sig. Det påstår hun i hvert fald hårdnakket.

Melder der sig mere end én kandidat til at være spidskandidat for S ved efterårets kommunalvalg, skal der efter partiets love holdes urafstemning.

Hverken til urafstemningen eller når selve kommunalvalgkampen ringes ind, vil Ritt Bjerregaard blande sig - siger hun altså ifølge ekstrabladet.dk's udsendte på pressemødet på Københavns Rådhus.

Annonce