Indlæser...

Billede afslører nordkoreansk missil

Overvågningsbillede afslører et nordkoreansk missil klar til affyring i begyndelsen af april. USA og Japan klar til at skyde det ned

12:04, 30. mar 2009 | Frederik Bjerre Andersen

Dettesatellit-billede af Musudan Ri i Nord Korea er taget i går, søndag. Det viser ifølge ISIS det missil, som iagttagere mener er et langdistancemissil, og som regimet vil affyre i begyndelsen af april. (Foto: Digital Globe via Getty Images)
Dettesatellit-billede af Musudan Ri i Nord Korea er taget i går, søndag. Det viser ifølge ISIS det missil, som iagttagere mener er et langdistancemissil, og som regimet vil affyre i begyndelsen af april. (Foto: Digital Globe via Getty Images)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Til venstre i billedet ses en blå opholdsbygning, mens affyringsrampen med raketten står til højre. (Foto: Digital Globe via Getty Images)
Til venstre i billedet ses en blå opholdsbygning, mens affyringsrampen med raketten står til højre. (Foto: Digital Globe via Getty Images)
Her ligger affyringsbasen:

Vis stort kort

Annonce

Annonce

Det, du ser på billedet, er en konflikt under optrapning.

ISIS, Institute for Science and International Security, har ved hjælp af Digital Globe lokaliseret det nordkoreanske missil, som regimet i Asien forventes at affyre i begyndelsen af april. Raketten står klar i affyringsbasen Musudan-ri i det nordøstlige Nordkorea og skygger på jorden nedenfor, skriver CNN .

Nordkorea siger selv, at der er tale om en kommerciel satellit, der skal opsendes med raket mellem den 4. og 11. april. Men iagttagere frygter, at missilet er et langtrækkende missil af typen Taepodong-2, der kan være et led i det nordkoreanske regimes bestræbelser på at udvikle et atomprogram. Missilet skal, når det er færdigudviklet, kunne ramme mål op til 7.000 kilometer fra Nordkorea

Udvikler ballistiske missiler
I går udtalte USAs forsvarsminister Robert Gates, at der ingen tvivl er om, at affyringen skal være med til at styrke det nordkoreanske militær.

- Jeg kender ikke nogen på senior-niveau i den amerikanske regering, der ikke tror, at denne teknologi er ment som en maskering for udviklingen af interkontinentale, ballistiske missiler, sagde Gates ifølge CNN i tv-programmet Fox News Sunday.

Fem minutter til at vurdere missil
For 11 år siden sendte Nordkorea uden varsel et missil ind over Japan under påskud af, at det var en satellit.

Blandt andet derfor har Japan denne gang mobiliseret sit missilskjold for at kunne nedskyde de dele af raketten, der måtte komme ind over japansk luftrum. Og USA har sendt skibe, der kan nedskyde ballistiske missiler, til Det japanske Hav.

CNN skriver, at præsident Obama kun vil have fem minutter til at afgøre, om missilet er en trussel og forsøge at skyde det ned, når Nordkorea har foretaget liftoff.

Nordkorea er 'uigennemtrængelig'
Ifølge forsvarminister Gates har USA dog ingen planer om at nedskyde det nordkoreanske missil, med mindre det er på vej mod Hawaii - og han mener ikke, at det kommunistiske regime har teknikken til at ramme Alaska eller den amerikanske vestkyst.

- Hvis (missil-affyringen) er Kim Jong-Il's velkomstgave til en ny præsident, så siger det meget om Nordkoreas uigennemtrængelighed overfor enhver form for diplomatiske tiltag, siger Gates ifølge CNN.

Annonce