SMS Tip

Vejret i dag:

Præster protesterer mod hjemsendelser

Danske præster opfordrer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at tænke anstændigt og lade de afviste irakere blive i Danmark

17:18 - 29. maj. 2009 | Ritzau /Nyheder

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

59 danske præster appellerer nu til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om at lade de afviste irakiske asylansøgere blive i Danmark, indtil sikkerheden i Irak er forbedret. I en fælles støtteerklæring skriver de, at ministeren i erkendelse af, at krigen mod Irak har forværret problemerne i landet, bør tildele irakerne humanitær opholdstilladelse.

- For ikke at tabe endnu en generation på gulvet, nemlig de børn, der kun har et sporadisk kendskab til landet. Det er sent nu, men det er ikke for sent til at handle anstændigt, skriver det såkaldte Præsteinitiativ i deres erklæring.

Præsternes appel kommer, efter at menneskeretsorganisationer har advaret de danske udlændingemyndigheder mod at sende irakerne hjem.

265 irakere venter
Præsterne støtter også op om Brorson Kirke på Nørrebro, der lader omkring 50 irakere opholde sig kirken. Irakerne har søgt beskyttelse i kirken for ikke at blive sendt tilbage til Irak.

Det er også præsterne i Præsteinitiativet, der i de senere år har talt om flygtninge i deres juleprædikener under temaet "Der er stadig ikke plads i herberget".

Ifølge den nyeste opgørelse fra Rigspolitiet var der 23. maj i alt 265 irakere i såkaldt udsendelsesposition.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img