Indlæser...

Ahmadinejad vinder præsidentvalg i Iran

Irans siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har vundet fredagens præsidentvalg. Det rapporterer det statskontrollerede nyhedsbureau IRNA

21:43, 12. jun 2009 | Ritzau /Nyheder

En sejrsikker præsident Mahmoud Ahmadinejad holder sit id-kort og sin blækfinger op, som tegn på, at han har stemt ved det iranske valg.
En sejrsikker præsident Mahmoud Ahmadinejad holder sit id-kort og sin blækfinger op, som tegn på, at han har stemt ved det iranske valg.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Irans siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har vundet fredagens præsidentvalg. Det rapporterer det statskontrollerede nyhedsbureau IRNA.

- Mahmoud Ahmadinejad har fået flest stemmer og er vinder af Irans 10. præsidentvalg, hed det i rapporten fra IRNA.

Beskeden kom kun minutter efter, at den reformvenlige Mirhossein Mousavi, sagde, at han havde vundet en jordskredssejr.

Mirhossein Mousavi hævdede, at han havde vundet 65 procent af de afgivne stemmer.

De centrale valgmyndigheder har hidtil kun oplyst, at valgdeltagelsen var 70 procent.

/ritzau/AFP

Annonce