Indlæser...

Biden sår tvivl om iransk valg

USA's vicepræsident Joe Biden sår tvivl om resultatet af valget i Iran, men vil ikke direkte kalde det svindel

18:20, 14. jun 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

USA's vicepræsident Joe Biden såede i dag tvivl om genvalget af Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, med henvisning til, at de iranske myndigheders aktioner mod oppositionen antyder, at valget ikke er gået helt ordentligt for sig.

- Det ser bestemt ud til, at der er reel tvivl, når man ser på den måde, de undertrykker ytringsfriheden, den måde de undertrykker demonstrationer og den måde, hvorpå folk bliver behandlet, sagde Biden til den amerikanske tv-station NBC's "Mød Pressen", da han blev spurgt, om han troede, at Ahmadinejad havde vundet valget.

- Jeg har mine tvivl, men vi vil ikke kommentere valget, før vi har vurderet hele processen og ser, hvordan tingene udvikler sig, sagde Biden.

De officielle valgresultater giver Ahmadinejad næsten 63 procent af stemmerne, mens hans nærmeste rival, den moderate tidligere premierminister Mirhossein Mousavi, kun får knap 34 procent ifølge det officielle resultat.

Annonce