Indlæser...

Dommen over Løkke

Klokken 12 fælder Rigsrevisionen sin dom over statsminister Lars Løkkes Rasmussens overbetaling til privathospitalerne. Hvor hård bliver kritikken?

08:59, 17. jun 2009 (Opdateret tid: 09:37, 17. jun 2009) | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Statsminister Lars Løkke Rasmussen smiler formentlig ikke helt så bredt, efter Rigsrevisionen i dag klokken 12 fremlægger sin rapport om regeringens meget venlige behandling af den private sundhedssektor. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen smiler formentlig ikke helt så bredt, efter Rigsrevisionen i dag klokken 12 fremlægger sin rapport om regeringens meget venlige behandling af den private sundhedssektor. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)

Annonce

Annonce

- Denne sag kommer til at koge under ham hele sommeren, vurderer SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl over for ekstrabladet.dk.

'Ham', er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der har brugt op mod 900 millioner unødvendigt.

Sådan lyder kritikken af regeringen fra Rigsrevisionen i en redegørelse, der bliver fremlagt i dag.

Konklusionen
I Rigsrevisionens redegørelse kan man blandt andet læse at: 'Sundhedsministeriet siden 2006 har haft viden om, at de private sygehusydelser, på baggrund af ændrede markedsmæssige vilkår, kunne erhverves til lavere priser end de fastsatte takster'.

- Man har gjort det af ideologiske grunde og ikke taget hensyn til den samlede økonomi, siger Jonas Dahl.

Regeringen får desuden hug for indførelse af at have indført fradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikirnger i 2002. Det fik antallet af private sundhedsforsikringer til eksploderer: fra 125.000 til 900.000 på bare otte år.

SF: Løkke så stort på kvalitet og patienter
Argumentet var, at ordningen også ville komme de uden forsikringer til gode i kraft af reducerede ventelister.

Men det er ikke sket, lyder det fra Rigsrevisionen.

- Regeringen har helt systematisk og helt bevidst overbetalt en sektor og set stort på kvalitet og på, om patienterne kunne komme til, blot for at holde hånden under privathospitalerne, siger SF's ordfører Jonas Dahl.

Jonas Dahl er godt klar over, at han ikke er tungen på vægtskålen i denne sag. Så det store spørgsmål er, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig til Rigsrevisionens kritik, når dommen over Lars Løkke falder klokken 12.

Hvor hård tror du kritikken bliver? Deltag i afstemningen til højre.

Svarmulighederne stammer fra Rigsrevisionen.

Annonce