SMS Tip

Vejret i dag:

Fortsat mindre krav til privatsygehuse

Privathospitaler er ikke underlagt samme kvalitetskrav, når de modtager patienter via sundhedsforsikring, som når de tager patienter fra offentlige ventelister

08:01 - 21. jun. 2009 | Ritzau /Nyheder

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Ikke bare i fortiden, men også i fremtiden bliver der stillet mere lempelige krav til privathospitaler, end der gør til de offentlige hospitaler.

Problemet er, mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, at privathospitalerne ikke skal leve op til samme kvalitetskrav, når de behandler patienter, der kommer ind ad døren med en sundhedsforsikring i hånden, som når de behandler patienter, der kommer fra de offentlige ventelister.

- Igen vælger man at stille andre kvalitetskrav for danske patienter, der betaler selv eller via en forsikring. Men i lyset af, at flere og flere har en forsikring, stiger problemet, hvis man ikke stiller krav, siger hun til Ritzau.

Kritikken kommer, efter at regeringen er blevet beskyldt for at favorisere privathospitaler. Rigsrevisionen har kritiseret, at regeringen i 2006 lod privathospitalerne få flere penge end nødvendigt, og siden er regeringen blevet kritiseret for at stille mere lempelige kvalitetskrav til privathospitalerne. Der stilles ikke samme krav til privathospitalerne om, at de skal udføre et bestemt antal af en given operation og dermed opnå en bestemt rutine.

Det sidste bliver ændret fra 2010, når det handler om patienter, som henvises fra de offentlige ventelister, men ikke når det handler om patienter, der enten betaler selv eller har en sundhedsforsikring.

Det vil Socialdemokraterne have ændret, fordi sundhedsforsikringerne er udbredt til rigtig mange danskere via overenskomsterne, og fordi de er skattebegunstigede. Partiet har onsdag indkaldt sundhedsministeren i samråd om spørgsmålet, og vil til efteråret stille forslag om at stille samme krav til behandling af forsikringspatienter som til patienter, der bruger det frie sygehusvalg.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img