Indlæser...

Råd afviser at fusk har påvirket valget

Vogternes Råd afviser, at valgfusk i Iran har påvirket det endelig resultat

08:03, 22. jun 2009 (Opdateret tid: 10:50, 22. jun 2009) | Piet Baunø

Irans åndelige leder Ali Khamenei advarede fredag forgæves Irans borgere om at fortsætte demonstrantionerne mod valgresultatet. (Foto: AP)
Irans åndelige leder Ali Khamenei advarede fredag forgæves Irans borgere om at fortsætte demonstrantionerne mod valgresultatet. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Irans valgmyndighed, Vogternes Råd, der skal godkende alle kandidater og valgresultater, afviser formelt at tage stilling til anklager fra en slagen præsidentkandidat om valgfusk, men siger, at eventuel fusk ikke har nogen indflydelse på sejren til præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Det er præsidentkandidaten Mohsen Rezaie, der til tv har udtalt, at der er foregået 'uregelmæssigheder' i 170 byer, og at der i 50 af Irans største byer er blevet afgivet flere stemmer, end der er er stemmeberettigede.

En talsmand for Vogternes Råd, Abbas-Ali Kadkhodaei, medgiver, at der kan have foregået fusk, og at der er tale om op mod tre millioner ulovlige stemmer.

- Det er dog ikke nok til at påvirke det endelige resultat af valget, siger Abbas-Ali Kadkhodaei og slåt fast, at Vogternes Råd alene formelt vil behandle klager, der er indgivet ad de formelle juridiske kanaler.

Rezaie har krævet en omtælling af stemmerne på udvalgte valgsteder, mens Ahmadinejads hovedmodstander, oppositionslederen, Mir Hossein Moussavi samt Mehdi Karrubi har kaldt valget 'svindel' og krævet omvalg.

Irans udenrigsminister har afvist, at der fandt svindel sted ved valget, og parlamenets talsmand har ladet forstå, at Vogternes Råd, har lagt sig fast på, at præsident Mahmoud Ahmadinejad vandt valget og får en ny periode på posten.

Annonce