Indlæser...

Den rige G8-klub dropper klimaet

G8-landene har droppet at fastlægge sig på at halvere udslippet af drivhusgasser indtil 2050 i udkastet til en topmødeerklæring, viser et udkast, Reuters har set

10:13, 08. jul 2009 | Ritzau /Nyheder

Silvio Berlusconi gestikulerede vidt og bredt under et pressemøde tirsdag, dagen før G8-mødet begyndte i den italienske by A'quila. (Foto: AP)
Silvio Berlusconi gestikulerede vidt og bredt under et pressemøde tirsdag, dagen før G8-mødet begyndte i den italienske by A'quila. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

G8-landene har droppet at fastlægge sig på at halvere udslippet af drivhusgasser indtil 2050 i udkastet til en topmødeerklæring, rapporterer Reuters.

Topmødet indledes i dag i den italienske by L'Aquila.

Der kommer næppe et afgørende gennembrud i klimaforhandlingerne på det tre dage lange G8-topmøde, der bliver indledt i Italien onsdag middag med en arbejdsfrokost.

De 17 lande, der deltager i MEF-samarbejdet af store økonomier, har nemlig forud for topmødet droppet enhver reference til målet om at halvere udslippet af drivhusgasser frem mod 2050.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har fået indblik i MEF-landenes udkast, som på topmødet bliver fremlagt af G8-formanden, den italienske topmødevært og regeringschef Silvio Berlusconi, og USA's præsident, Barack Obama.

Kina droppede helt topmødet
Det tre dage lange topmøde er ikke kun begrænset til G8-landene. Over 30 stats- og regeringschefer fra hele verden deltager i forhandlingerne om verdensøkonomiens krise, bekæmpelsen af klimaforandringerne, fødevaresikkerhed samt hjælp til verdens fattigste lande.

Som vært for FN's klimatopmøde i december rejser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag også til Italien.

Her ventes forhandlingerne om klimaet i forvejen svækket af, at Kinas præsident, Hu Jintao, i sidste øjeblik har droppet sin deltagelse og er rejst hjem for at tage hånd om etniske uroligheder i Xinjiang-provinsen, som har kostet 156 mennesker livet.

En kinesisk delegation deltager dog i forhandlingerne, hvor Berlusconi forventer kraftig modstand fra Beijing mod G8-ledernes forsøg på at skabe fælles fodslag på klimaområdet.

Oprindeligt var det planen, at sidste års noget vage målsætning om at halvere C02-udslippet i 2050 skulle konkretiseres med en mere tydelig tidsplan og tiltag på topmødet.

Annonce