Indlæser...

Irans reformister vil have nyt valg

En gruppe af Irans øverste reformister har dannet en gruppe - deres mål er en ny folkeafstemning

16:54, 20. jul 2009 | Cordelia Weber

Mange kvinder, unge og intellektuelle støttede Moussavi. Kvinderne på billedet demonstrerer til fordel for Moussavi under valget i Iran i juni. (Foto: AP)
Mange kvinder, unge og intellektuelle støttede Moussavi. Kvinderne på billedet demonstrerer til fordel for Moussavi under valget i Iran i juni. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Reformisterne The Association of Combatant Clergy har udgivet en meddelelse, hvor de skriver, at Iran har mistet befolkningens tillid efter det omstridte iranske præsidentvalg, og de vil derfor have en ny folkeafstemning.

Gruppen - der er en samling af landets ledende reformister her i blandt præsidentkandidat Moussavi - mener, det er på tide, at Iran giver deres mening tilkende om sidste måneds omdiskuterede præsidentvalg. Det skriver CNN.

Irans nuværende ledere 'forrådte revolutionen, dens værdier, landet og dets befolkning', står der i en meddelelse, der blev trykt søndag på hjemmesiden Rouhanioon.com, som er bevægelsens hjemmeside.

Ny afstemning
Gruppen har tilknytning til Irans tidligere præsident Mohammad Khatami, der er en kendt støtte af præsidentkandidat Mir Hossein Moussavi, der blev slået i sidste måneds valg.

Moussavi mener selv, han var den retmæssige vinder af valget, og han beskyldte efterfølgende den iranske regering for at snyde med stemmerne.

Offiicielle myndigheder udråbte den konservative præsident Mahmoud Ahmadinejad som vinder af valget den 12. juni, og det udløste store demonstrationer landet over.

Gruppen af reformister opfordrer i deres meddelelse til, at Iran tillader en folkeafstemning, hvor folk frit kan deltage og komme med deres mening om begivenhederne omkring valget.

Man understreger, at der selvfølgelig ikke skal være tale om en afstemning, der er ledet og udført af de samme mennesker som sidst, som reformisterne mener snød.

Et af gruppemedlemmerne venner med præsterne
Det er ifølge Irans forfatning kun landets øverste leder - Ayatollah Ali Khamenei, der kan bestemme, om der må finde en folkeafstemning sted. Hvis han tillader det, overvåger Vogternes Råd afstemningen.

Vogternes Råd med Ayatollahen i spidsen har allerede afvist alle protester mod valgresultatet.

The Association of Combatant Clergy skriver i deres meddelelse, at de støtter op om Irans tidligere præsident Ali Akbar Hashemi Rafsanjani.

Han krævede for få dage siden, at de mennesker, der er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne mod valget, skal løslades.

Rafsanjani er stadig i kridthuset hos det øverste præstestyre i Iran, men han bliver stadigt mere åbenmundet i hans fordømmelse af regeringens måde at behandle demonstranterne på.

- Vi er meget taknemmelige for Ayatollah Rafsanjanis modige og venlige tilstedeværelse, og vi takker ham for hans ord, siger reformisterne i deres meddelelse og kalder ham 'en af de første soldater, der skal lede den islamiske revolution'.

Men Rafsanjanis støtte til demonstranterne får kritik med på vejen af en af de ældste præster, der mener, at Rafsanjani ødelægger befolkningens tiltro til systemet med sine udtalelser.

Gruppen af reformister definerer dem selv, som dem der skal forsvare Irans islamiske revolution fra 1979. De vil lægge pres på regeringen, skriver CNN:

Annonce