Indlæser...

Danskerne vil have burkaforbud

Alt imens De Konservatives udspil om forbud mod burkaer har ført til uenighed i regeringen, støttes forslaget af et vælgerflertal, viser meningsmåling

11:14, 19. aug 2009 | Ritzau /Nyheder, Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Selvom det formentlig kun drejer sig om et meget lille antal kvinder, der bærer burka i Danmark, ser de konservatives udspil et et forbud ud til at passe vælgerne. (Arkivfoto)
Selvom det formentlig kun drejer sig om et meget lille antal kvinder, der bærer burka i Danmark, ser de konservatives udspil et et forbud ud til at passe vælgerne. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Præcis hvor udbredt burkaen egentlig er i Danmark, er der kun få, der har et fornuftigt overblik over. Men flere eksperter, ekstrabladet.dk. har talt med, vurderer, at burkaen kun bæres af et meget lille antal.

- Når jeg bevæger mig rundt i de muslimske miljøer, så er det ganske, ganske få, jeg møder, der bærer burka.

Sådan sagde islamforsker og lektor ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen til Politiken, sidst burkaen skabte debat.

Ikke desto mindre får de konservative udspil om forbud mod burkaer solid opbakning i vælgerkorpset (mens det ser ud til at få en tung gang på Christiansborg).

Det viser en Megafon-måling for Politiken og TV2.

Alt imens forslaget har ført til intern uenighed i såvel regeringen som Det Konservative Folkeparti, får det opbakning fra et flertal på 56 procent af vælgerne i undersøgelsen.

Så mange har svaret, at det er en god eller meget god idé 'at indføre et generelt forbud mod at bære burka i det offentlige rum i Danmark'. Kun 30 procent er modstandere af et sådant tiltag.

Den konservative integrationsordfører Naser Khaders forslag får massiv opbakning blandt VKO-vælgerne og de socialdemokratiske vælgere, mens De Radikales, SF's og Enhedslistens vælgere er de største modstandere af et forbud.

Annonce