Indlæser...

Folketingets kulturudvalg på ny ’studietur’ til Caribien

I februar ville en gruppe politikere gerne på studietur til dansk Vestindien. Det gik i vasken, men nu prøver en gruppe kulturpolitikere igen

02:00, 27. aug 2009 | Knud Brix

Annonce

  • Oversæt / Translate
Pia Kjærsgaard var hurtig til at melde fra, da Ekstra Bladet afslørede forårets dyr politikertur. Men denne gang har hun tænkt sig at tage med til caribien. (Foto: Thomas Sjørup))
Pia Kjærsgaard var hurtig til at melde fra, da Ekstra Bladet afslørede forårets dyr politikertur. Men denne gang har hun tænkt sig at tage med til caribien. (Foto: Thomas Sjørup))

Annonce

Annonce

Mens finanskrisen kradser hos danskerne, har kulturpolitikerne på Christiansborg i al hemmelighed planlagt en ny rejse til Caribien for at ’studere kulturarv’, skriver Ekstra Bladet onsdag.

I februar blev politikernes 400.000 kroner dyre studierejse til Dansk Vestindien og New York ellers aflyst efter et kaotisk forløb, hvor Ekstra Bladet afslørede, at politikerne tre uger før afrejse manglede 101.000 skattekroner til turen.

De rejseglade kulturpolitikere har nedsat et lille underudvalg bestående af Mogens Jensen (S), Karin Nødgaard (DF), Ellen Trane Nørby (V) og Pernille Frahm (SF), som har valgt at lægge rejsen til Dansk Vestindien og New York i marts 2010, mens vintermørket hærger i Danmark.

Kulturudvalgets formand, Karin Nødgaard (DF), nægter at udlevere det foreløbige program til turen:

– Vi sidder og arbejder på det. Det er stadig en kombination af New York og De Vestindiske øer. Det programudkast, vi har, er super godt. Og det har du ikke set. Mere vil jeg ikke sige.

Ikke første gang
I februar stod hele 17 politikere og stedfortrædere til kulturudvalget på spring for at komme med til Dansk Vestindien, mens det kneb med tilmeldingen til studieture i Danmark.

Efter at Ekstra Bladet gik ind i sagen, meldte Dansk Folkepartis dronning Pia Kjærgaard fra, fordi hun ikke fandt det forsvarligt at tigge ekstra penge til turen hos Folketinget midt i en galoperende finanskrise.

Denne gang meddeler Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet, at hun planlægger at deltage, fordi hun stadig synes, at turen er meget relevant.

Annonce