Indlæser...

SF vil sætte sex på skoleskemaet

Partiet mener, at Ekstra Bladets historier om usikker sex blandt unge, understreger behovet for bedre seksualundervisning

17:24, 08. sep 2009 | Cordelia Weber

SF vil sætte sex på skoleskemaet. (Foto: colourbox)
SF vil sætte sex på skoleskemaet. (Foto: colourbox)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

På baggrund af ekstrabladet.dk's historier tidligere i dag om, at unge dyrker usikker sex, samt at børn helt ned til 12 år smittes med klamydia, ønsker SF at gøre opmærksom på partiets udspil, der handler om nødvendigheden af at starte tidligt med seksualundervisningen i folkeskolen.

'Godt nok har seksualundervisningen været obligatorisk i folkeskolen siden 1973, men der er ikke afsat timer til det. Konsekvensen er, at en elev kan forlade folkeskolen med kun 45 minutters seksualundervisningen i bagagen, hvor en anden har fået ti timer eller mere', lyder det blandt andet.

Ifølge partiets udspil kunne Statens Institut for Folkesundhed i april dokumentere, at hver femte af i alt 4000 adspurgte elever i 9. klasse aldrig havde haft seksualundervisning i skolen.

SF mener, at den nuværende seksualundervisning er utilstrækkelig, og de ønsker, at man på landsplan afsætter et fast antal timer per skoleår til seksualundervisning i 6.-10. klasse - minimum seks lektioner om året.

Overlæge og leder af Sex & Samfunds præventionsklinik, Charlotte Wilken-Jensen udtalte tidligere i dag til ekstrabladet.dk, at det i mange tilfælde er mangel på information og oplysning, der resulterer i, at børn og unge dyrker ubeskyttet sex.

Annonce