Indlæser...

Rønn fastholder aftale med Irak

Danmarks aftale med Irak om tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere er gyldig, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Udsendelserne fortsætter

08:26, 28. sep 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Der er ikke noget at komme efter.

Uanset at Iraks premierminister Nuri al-Maliki bestrider, at der findes en aftale med Danmark om hjemsendelse af irakere med tvang - og at han vil standse tvangshjemsendelserne - så holder integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fast.

- Aftalen er gyldig, og arbejdet fortsættes, som det hele tiden har været meningen. Jeg stoler helt på, at de irakiske myndigheder holder de aftaler, de indgår, skriver hun i en mail til Ritzau.

Det står i modstrid med, hvad Al-Maliki skriver i en mail til Ritzau søndag.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at de bliver tvangshjemsendt til Irak. Og vi nægter at acceptere, at vi som irakiske myndigheder har givet nogen ret til at tvangshjemsende irakere. Vi skal gå videre med sagen, sammen med de danske myndigheder for at stoppe tvangshjemsendelserne, skriver han.

Annonce