Indlæser...

Nu strammes grebet om minkavlerne

Flere tiltag indføres nu, for at sikre dyrevelfærden på pelsfarmene. Nu skal det kræve en special-uddannelse at holde mink

22:37, 01. dec 2009 | Mette Kjær

Annonce

  • Oversæt / Translate
Efter Ekstrabladets afsløringer strammer fødevareministeren nu grebet om minkavlerne. (Foto: Anima)
Efter Ekstrabladets afsløringer strammer fødevareministeren nu grebet om minkavlerne. (Foto: Anima)

Annonce

Annonce

Efter Ekstra Bladets og Operation X's afsløringer blæser fødevareminister Eva Kjer Hansen til kamp mod vanrøgt af dyrene på de danske pelsfarme. Hun har nedsat en arbejdsgruppe, der skal sørge for, at forholdene for de danske pelsdyr forbedres. Det er allerede nu besluttet, at det for fremtiden skal kræve en uddannelse, hvis man vil være minkavler. De der allerede erhverver sig som minkavlere i Danmark, skal gennemgå en efteruddannelse.

- Det virker ærlig talt besynderligt, at der ikke har været stillet de samme krav om uddannelse i god dyrehold til minkavlerne, som til personer der f.eks. holder struds og hjort. Det laver vi om på nu, og samtidigt sørger vi med nye obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for, at der vil være løbende og regelmæssige dyrlægebesøg på de danske minkfarme, siger fødevareministeren.

Fødevarestyrelsen er netop nu i gang med at gennemføre 150 ekstra tilsyn på pelsfarmene, og foreløbigt bekræfter de, at der er store problemer i pelsindustrien. Halvvejs gennem tilsynene blev der konstateret problemer på 9 ud af ti farme, som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet.

- Veterinærrejseholdets igangværende kontrol viser, at især indretning af bure samt forsvarlig behandling af syge og tilskadekomne dyr volder problemer for nogle avlere. Det vil jævnlige dyrlægebesøg og uddannelse af de personer, der står for driften af minkfarmene kunne hjælpe med at rette op på, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Derudover skal arbejdsgruppen stå for at udarbejde modeller for obligatorisk sundhedsrådgivning hos alle pelsdyravlere og et branchekodeks for god farmpraksis på dyrevelfærdsområdet og dyresundhedsområdet.

Annonce