Indlæser...

Kræver svar fra Bendtsen om bankkrak

Skal Bendt Bendtsen og hans tidligere embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet kunne udspørges om Roskilde Banks krak? Der er strid før afgørelsen torsdag.

15:29, 02. dec 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Bendt Bendtsen afkræves svar. (Arkivfoto: Anthon Unger) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og hans øverste embedsmænd skal kunne udspørges om, hvad de vidste forud for Roskilde Banks krak i 2008.

Det kræver Socialdemokraterne inden et møde i Folketingets Finansudvalg torsdag, hvor en undersøgelse af ministeriets rolle skal på plads. Venstre og De Konservative stejler.

- Det ser vi ikke nogen anledning til, da den kritik, der er rejst, på intet tidspunkt peger ind i departementet, siger Venstres finansordfører, Tina Nedergaard.

Det vil være at skyde over målet at sætte et stort apparat med advokatbistand og en prislap på mange millioner kroner i gang, mener hun.

Økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), lægger op til en almindelig advokatundersøgelse. Sådan én giver normalt ikke mulighed for at afhøre eller udspørge embedsmænd eller ministre.

- Vi har lagt op til en almindelig advokatundersøgelse. Det er det, sagen kan bære, og lige nu vurderer vi på en lang række juridiske spørgsmål om en advokatundersøgelse, siger hun.

Det er ikke godt nok, mener Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

- Vi mener, at alle, der har været involveret i det her spørgsmål, selvfølgelig skal kunne udspørges. Vi mener ikke, at det er nok, at man bare baserer en advokatundersøgelse på eksisterende og foreliggende materiale. For jo mere vi har spurgt, jo mere kommer der frem i den her sag, siger han.

Tina Nedergaard fremhæver, at en advokatundersøgelse ikke nødvendigvis er punktum i sagen. Der kan for eksempel efterfølgende rejses tjenestemandssager.

Annonce