Indlæser...

Smidt ud af Rusland for at handle med strømpebukser

Svensk diplomat i skandale: Ambassadens 1. sekretær taget på fersk gerning - anklaget for smugleri

20:21, 14. dec 2009 | Vladimir Pimonov

Andres Martin Fors har handlet illegalt med noget så farligt som strømpebukser til kvinder.
Andres Martin Fors har handlet illegalt med noget så farligt som strømpebukser til kvinder.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Der er opstået en pinlig diplomatisk skandale mellem Rusland og Sverige. Andres Martin Fors, den 35-årige 1. sekretær ved den svenske ambassade i Moskva blev tvunget til at forlade Rusland. Ikke for spionage, men derimod for at handle med smuglergods - nemlig strømpebukser til kvinder, rapporterer den russiske landsdækkende tv-station NTV.

Diplomaten blev taget på fersk gerning under storstilet smugleri af billige strømpebukser fra Hviderusland til Moskva i sin diplomat-bil med det formål at sælge de illegale varer videre på sortbørsen via et lyssky firma i Moskva.

Nikolaj Sandors, departementschef ved det russiske udenrigsministerium, konstaterer, at svenskeren har overtrådt den russiske straffelov og internationale konvention om diplomat-status.

- Diplomater må ikke lave forretninger for at tjene penge ved siden deres officielle job, fastslog den russiske embedsmand.

Overvåget med skjult kamera
Ifølge tv-stationen NTV blev diplomaten afhørt af russisk politi.

- Det er ikke så godt, sagde svenskeren konfronteret med billeder af sig selv med smuglergods taget af den russiske efterretningstjeneste med et skjult kamera.

- Det hedder smugleri, og det er strafbart, svarede efterforskeren.

Politi-afdelingen for særlig økonomisk kriminalitet kunne dog ikke anholde svenskeren, som er beskyttet af diplomatisk immunitet. For at undgå en større skandale valgte Sverige at hjemkalde diplomaten. Han har arbejdet i Moskva siden 2007.

Den svenske regering har endnu ikke kommenteret sagen.

Se her video, hvor svenskeren udgiver sig for at være fremmedarbejder og sælger sine strømper i en butik

Annonce