Indlæser...

Per Stig på kommandobroen

Udenrigsministeren styrer midt under forberedelserne til sønnens begravelse den danske Haiti-indsats hjemme fra sin private bopæl

12:38, 14. jan 2010 | Jan Kjærgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Per Stig Møller skal tage stilling til både sønnens begravelse og katastrofen i Haiti. (Foto: AP)
Per Stig Møller skal tage stilling til både sønnens begravelse og katastrofen i Haiti. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Dybt tynget af sorg forbereder udenrigsminister Per Stig Møller (K) netop nu hjemme fra sin private bopæl i Allerød begravelsen af sin søn Asger, der døde forleden kun 44 år gammel.

Udenrigsministeren har således meldt afbud til VK-regeringens igangværende regeringsseminar, der finder sted på Havreholm ved Hornbæk i Nordsjælland. Per Stig Møller skulle ellers efter planen have deltaget i seminaret i dag og i morgen.

Ministeren har også meldt afbud til en større rundrejse i Mellemøsten, hvor han skulle have sonderet mulighederne for fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Oprindeligt skulle rundrejsen være startet op i morgen eftermiddag. Den er nu udskudt til senere.

De danske på Haiti
Men midt i sorgen, midt i det tunge arbejde med de praktiske forberedelser af sønnens begravelse, magter, erfarer Ekstra Bladet, Per Stig Møller at stå på kommandoebroen, når det gælder den danske aktutte, indsats over for det katastroferamte Haiti.

Per Stig Møller er glødende optaget af at skaffe kontakt til alle de 11 danskere, der vides at opholde sig i Haiti. Og skaffe alle danskerne i sikkerhed. Han er også optaget af koordineringen af EU's hjælpeindsats i det totalt ødelagte, ludfattige Haiti.

Per Stig har vedvarende lige siden katastrofen i Haiti blev kendt i går været i løbende telefonisk kontakt med nøglemedarbejdere i Udenrigsministeriet fra bopælen i Allerød.

Forsonet
Det er velkendt at Per Stig Møller og sønnen Asger i årevis ikke var i kontakt med hinanden. Men på det seneste var kontakten mellem far og søn blevet genoptaget. Og de to havde forsonet sig i den tro, at de sammen havde rigeligt med tid til at få talt tingene igennem og få genetableret det tabte fuldt og helt. Men sådan gik det ikke. Mandag døde Per Stigs ældste søn forfatteren Asger Stig Møller kun 44 år gammel.

Annonce