SMS Tip

Vejret i dag:

USA's militær vil fyre færre bøsser

USA's forsvarsminister Robert Gates ønsker, at homoseksuelle fremover skal kunne gøre tjeneste i militæret uden at skjule deres seksualitet

20:51 - 02. feb. 2010 | Mikkel Selin

Den militære stabschef Michael Mullen og forsvarsminister Robert Gates (tv.) var taget til Capitol Hill for at opfordre forsvarsudvalget til at droppe en 16 år gammel lov, som diskriminerer mod homoseksuelle i militæret. (Foto: AP)

null

Bøsserettighedsaktivisten Dan Choi, der er løjtnant i militæret, var dukket op for at overvære høringen i senatets forsvarsudvalg. (Foto: AP)

'Spørg ikke, sig ikke noget'-reglen

Pentagon oplyser, at 428 personer sidste år blev fyret fra hæren, fordi de forbrød sig mod 'spørg ikke, sig ikke noget'-reglen – et fald fra 2008, hvor 619 fik sparket af samme årsag

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Bøsser har hidtil været noget man affyrer – eller fyrer – i det amerikanske militær, men nu skal det være slut. Fremover skal homoseksuelle kunne gøre tjeneste i militæret uden at være tvunget til at skjule deres seksualitet, mener USA's forsvarsminister Robert Gates.

Robert Gates opfordrede tirsdag ved en høring senatets forsvarsudvalg til at ophæve den hidtidige tys-tys-politik, som kaldes don't ask, don't tell ('spørg ikke, fortæl ikke').

Det var præsident Barack Obama, som under sin årlige tale til nationen opfordrede til at fjerne regler, der diskriminerer homoseksuelle i hæren.

- I år vil jeg arbejde sammen med Kongressen og hæren om endelig at opgive den lov, der nægter homoseksuelle amerikanere retten til at tjene det land, de elsker, bare på grund af det, de er, sagde Obama.

Lyver om sexliv
Admiral Michael Mullen lød i dag som et ekko af præsidentens budskab, da han også talte til senatets forsvarsudvalg på Capitol Hill.

- Jeg mener personligt, at det er forkert, at der er nogen, der er nødt til at lyve om, hvem de er, fordi de ønsker at forsvare andre mennesker, sagde han.

Forsvarsminister Gates mener dog, at der bør ske en gradvis ophævelse af forbuddet mod åbenlyst homoseksuelle i den amerikanske hær.

Det første skridt på vej mod en ligestilling kan ifølge Gates være, at man forbyder bortvisning fra hæren, der udelukkende baserer sig på tredjehåndsoplysninger om homoseksuel adfærd – altså på baggrund af rygter og sladder

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img