Indlæser...

Løkke tilbage i Græsted

Løkke-klanen vel tilbage efter ferie på Tenerife

21:20, 07. feb 2010 (Opdateret tid: 21:25, 07. feb 2010) | Jan Kjærgaard

Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet, da vi mødte frem på hans bopæl søndag aften. (Arkivfoto: Henning Hjorth)
Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet, da vi mødte frem på hans bopæl søndag aften. (Arkivfoto: Henning Hjorth)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Klokken 20.30 søndag aften ankom familien Løkke Rasmussen til Græsted i Nordsjælland efter en lille uges ferie på ferieøen Tenerife.

Ekstra Bladets reportere havde i et par timer ventet på Løkkes ankomst hjemme ved bopælen i Græsted.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, fru Sólrun og to børn ankom i to biler.

En minibus, der husede familien og bagagen og en bil fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Holdt tilbage af PET
Ekstra Bladet ilede til og råbte statsministeren an med et 'velkommen hjem', men 15 meter fra statsministeren blev Ekstra Bladets udsendte hårdhændet holdt tilbage af to PET-folk, indtil familien Løkke Rasmussen var vel inden døre.

Ekstra Bladet blev forhindret i at ringe på Løkkes dør, men en PET-bodyguard tilbød dog høfligt på Ekstra Bladets vegne at spørge Lars Løkke Rasmussen, om han ønskede at tale med EB's udsendte.

Svaret fra Løkke var et klart nej.

Akkurat som Løkke over for alle andre medier har afslået at lade sig interviewe over telefonen eller på anden måde i løbet af dagen.

Ekstra Bladet tilbød at hjælpe med at bære familiens bagage ind i huset, men tilbuddet blev høfligt men bestemt afslået af PET.

Sikkerheden i top
PET har en veludstyret container stående på nabogrunden klods op af Løkke-residensen.

Containeren er døgnbemandet med PET-folk.

Familien Løkke Rasmussen bor på en lille sidegade, og flere steder er gaden udstyret med kameraer, sensorer og andet sikkerhedsudstyr.

Sikkerhedsforanstaltningerne omkring Lars Løkke Rasmussen og familien er således endnu mere skærpet, end det var tilfældet omkring tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Annonce