Indlæser...

Advokat: Intet nyt om lydoptagelser

Ifølge DR optræder forsvarsminister Søren Gades pressechef ikke på det omtalte lydoptagelse. Men 'der er intet nyt om lydoptagelserne' siger advokaten, der opbevarer båndene

13:26, 08. feb 2010 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Søren Gades pressechef, Jacob Winther, optræder ikke på de omtalte lydoptagelser, skriver DR nu. Men der er intet nyt om lydoptagelserne, siger advokaten, der opbevarer båndene for filminstruktør Christoffer Guldbrandsen. (Arkivfoto)
Søren Gades pressechef, Jacob Winther, optræder ikke på de omtalte lydoptagelser, skriver DR nu. Men der er intet nyt om lydoptagelserne, siger advokaten, der opbevarer båndene for filminstruktør Christoffer Guldbrandsen. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Efter først at have trukket historien tilbage, skrev DR i formiddags på sit nyhedssite, at forsvarsminister Søren Gades (V) pressechef, Jacob Winther ikke optræder på de lydoptagelser, der angiveligt ville kunne fælde ham.

Filminstruktør Christoffer Guldbrandsen har ellers hævdet, at det netop var Jacob Winther, der var lækken i Forsvarsministeriet i sagen om udsendelse af jægersoldater til Irak i 2007.

Men Jacob Winther optræder slet ikke på lydoptagelsen, skriver dr.dk nu.

Det får imidlertid ikke Guldbrandsens advokat Anders K. Németh til at rykke sig i sædet.

- Der er intet nyt om den lydoptagelse, siger han til ekstrabladet.dk.

Advokaten vil ikke kommentere DR's artikel.

- Jeg henholder mig til den pressemeddelelse, jeg udsendte 30. januar. Min konklussion er stadig fuldstændig den samme som i pressemeddelelsen, siger Nemeth.

Jeg bliver nødt til at spørge; hvad siger du til, at DR nu modsiger dine oplysninger?

- Godt forsøgt. Men jeg har ikke flere kommentarer, lyder det afsluttende fra Anders K. Nemeth.

Onsdag denne uge skal Søren Gade svare for sig ved et åbent samråd i Folketingets Forsvarsudvalg.

Annonce