Indlæser...

Løkkes spareplan kommer onsdag

For at undgå en advarsel fra EU sætter regeringen ind med økonomisk hestekur. Planen bliver lanceret onsdag, erfarer Ekstra Bladet

12:56, 22. feb 2010 |

Annonce

  • Oversæt / Translate
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at præsentere regeringens såkaldte konvergensprogram - eller spareplan - onsdag denne uge. (Arkivfoto: Jens Dige)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at præsentere regeringens såkaldte konvergensprogram - eller spareplan - onsdag denne uge. (Arkivfoto: Jens Dige)

Annonce

I morgen vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) løfte lidt af sløret for, hvad regeringen vil gøre ved det enorme underskud på statens finanser.

Men først onsdag kommer mere konkrete initiativer.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Den såkaldte konvergensplan offentliggøres onsdag af Finansministeriet, og det er den, som er grundlaget for regeringens plan. Konvergensplanen vil beskrive, at staten bruger cirka 100 mia. kr. mere i år end den får ind.

Måske også rokade ...
Hvis ikke regringen griber ind, vil det betyde en advarsel fra EU.

Lars Løkke Rasmussen vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger allerede i morgen tirsdag give pejlemærker for, hvad regeringen planlægger at gøre. Hans pointe vil være, at især staten og kommunerne skal spænde livremmen ind fra 2011.

Det er fortsat en mulighed, at der kommer en regeringsrokade i forbindelse med spareplanen.

Annonce