Indlæser...

Pind fortsætter i 'Mads & Monopolet'

Søren Pind kvitter VL-gruppe og andre poster, men fortsætter i radioprogrammet 'Mads & Monopolet'

17:25, 23. feb 2010 (Opdateret tid: 17:26, 23. feb 2010) | Piet Baunø

Annonce

  • Oversæt / Translate
Søren Pind fortsætter i 'Mads & Monopolet'. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Søren Pind fortsætter i 'Mads & Monopolet'. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Annonce

Hvis der sidder radiolyttere derude og håber på, at den nye udviklingsminister Søren Pind (V) får så travlt med at styre den danske udviklingsbistand, at han ikke har tid til at fungere som 'socialrådgiver' i det meget populære radioprogram 'Mads & Monopolet', så håber de forgæves.

Udviklingsministeren har netop meddelt, at han fortsat vil være til rådighed for lytterne og panelet, hvor han er i selskab med blandt andre Don Ø, Suzanne Bjerrehuus, Anders Morgenthaler, Hella Joof, Jan Gintberg, Jens Olaf Jersild, Mads Christensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Søren Fauli.

Pind har tilsyneladende clearet sin deltagelse i Monopolet med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Derimod træder Søren Pind ud af ejendomsselskabet Nordicoms bestyrelse, ligesom han angiveligt ophører med at være kontaktdirektør i webbureauet Propeople.

Det bliver ligeledes et farvel til medlemskabet af VL gruppe 2, hvor Pind har gnubbet skuldre med diverse pinger fra erhversvlivet.

Søren Pind har sammen med Suzanne Bjerrehuus været med i 'Mads & Monopolet' fra programmets begyndelse i 2003.

Annonce