Løkke og Lene vil forgylde landbruget

45

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Landbruget får ekstra støtte på cirka en milliard kroner. Kommunerne med ansvaret for skolerne, daginstitutioner og ældreplejen skal spare.

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger en del af den samlede plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) i dag først lægger frem for deres spritnye ministerhold, og som befolkningen får indsigt i klokken via pressemøder klokken 11.30 og klokken 13.

Oplæg til valgkamp
Først vil de to partiledere fremlægge det regeringsprogram, som de nye (og gamle og omplacerede) ministre skal prøve at udfylde med så mange ideer, at de danske vælgere overbevises om, at netop dette hold skal føre landet ind i fremtiden - også efter det valg, som kommer i 2011.

Dernæst kommer konvergensplanen - dette underlige fænomen, som er opkaldt efter EU's krav til medlemslandenes økonomi, og som pålægger folk som finansminister Claus Hjort Frederiksen at få lukket det kæmpehul i økonomien, som underskuddet på årets danske finanslov fortæller om.

Og så spareplanen
Denne spareplan, som er det mere folkelige ord for de brutale realiteter, vil, erfarer Ekstra Bladet, indeholde krav om besparelser på 30 milliarder kroner.

Men der vil være dem, som ikke føler kniven så barsk:

Stærke kræfter i Venstre har i månedsvis arbejdet målrettet på at få regeringen til at støtte landbruget – i stil med milliardstøtten til bankerne.

Toppen i det gamle landsbrugsparti har nu givet efter for det pres, erfarer Ekstra Bladet. Støtten til landbruget er ifølge kilder på cirka en milliard kroner.

Storbonde minister
Et symbol på den mere landbrugsvenlige linje er, at Henrik Høegh (V) er blevet ny fødevareminister – med landbruget under sig. Han er selv storbonde og tidligere næstformand i organisationen Dansk Landbrug.

Det nye regeringsprogram, ’Viden, vækst, velstand og velfærd’ på 30 A4-sider, som Lars Løkke lægger foran sine ministre og sin befolkning, indeholder en række liberale pejlemærker.

Mens den noget mere dystre rapport om Danmarks økonomi, den såkaldte konvergensplan, beskriver, at staten i år bruger 100 mia. kr. mere, end den får ind i indtægter.

Slagsmål om efterlønnen
Regeringens svar på det underskud er, at især kommunerne skal spare. Målet er, at der skal spares cirka 30 mia. kr. over tre år.

Det store slag kommer – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – ikke til at stå i morgen, men først når regeringen og kommunerne til maj skal forhandle om kommunernes økonomi næste år.

Venstre og de konservative har de seneste måneder skændtes bravt om især efterlønnen. I regeringsgrundet står kun, at der skal føres en ’aktiv reform-politik’.

Kilder hæfter sig ved, at slagsmålet dermed reelt kan fortsætte. K har fået ordet ’reform’ med, V har blokeret for ordet ’efterløn’.

Kampfly udskydes
Det nye regeringsgrundlag er et opgør med den såkaldte kontraktpolitik under Anders Fogh Rasmussen (V). Han fremlagde meget detaljerede programmer – kontrakter med vælgerne.

Under Løkke er det mere løse formuleringer, som de enkelte ministre selv skal udfylde. Samtidig kan de fleste ministerier se frem til sparekrav. De investeringer, som kan udskydes, skal udskydes.

Det gælder bl.a. indkøbet af 30 nye kampfly i Forsvarsministeriet. Det ventes at blive udskudt til 2020. Dermed undgår regeringen også at tage stilling til hvilken type kampfly, der skal vælges.

Stærke kræfter i Venstre har i månedsvis arbejdet målrettet på at få regeringen til at støtte landbruget