Indlæser...

Konservativ spritbilist vender tilbage

Efter knap en måneds frivillig sygeorlov oven på sag om spritbilisme er den konservative politiker Per Ørum Jørgensen klar til at genoptage sin politiske karriere

17:05, 01. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Den konservative spritbilist vender tilbage til politik. (Foto: Linda Johansen)
Den konservative spritbilist vender tilbage til politik. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den konservative politiker Per Ørum Jørgensen er parat til at vende tilbage til sit arbejde i Folketinget. Han har holdt frivillig sygeorlov fra sit politiske virke, siden han for knap en måned tilbage blev taget for spritkørsel.

- Jeg har efter grundig overvejelse besluttet at genoptage mit politiske hverv som folketingsmedlem umiddelbart efter påske, siger Per Ørum Jørgensen i en pressemeddelelse.

LÆS: Konservativ på afvænning

Den konservative politiker, der blandt andet er sit partis klima- og energiordfører, er i gang med en fem uger lang behandling med Minnesotakuren for blive i stand til at kvitte alkoholen.

- Min behandling forløber godt. Med hjælp fra dygtige og professionelle mennesker kan jeg mærke fremgang for hver dag, der går, siger Per Ørum Jørgensen, der blev stoppet af en politipatrulje med en promille på mellem 1,3 og 1,4.

LÆS: Konservativ taget for spritkørsel

Hvordan Per Ørum Jørgensens politiske karriere vil udforme sig fremover er fortsat uvist.

- Jeg har endnu ikke aftalt med ledelsen, hvilken rolle jeg skal spille i fremtiden. Mit fokus er på min behandling, men jeg spiller på den plads, hvor man mener, at jeg kan gøre størst gavn for mit parti i fremtiden, siger Per Ørum Jørgensen, som endnu ikke har besluttet, om han genopstiller til næste folketingsvalg.

Annonce