Indlæser...
Nyheder Politik

Lykke Friis: Ingen klimakrise her

Efter selv de mest bekymrede fik klima nok i december under topmødet i København, mærker Lykke Friis intet til den dalende interesse

12:20, 09. mar 2010 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Klimaminister Lykke Friis er stadig formand for FN's klimamøde COP'en. Hun erkender at vejen frem mod en aftale i Mexico til november bliver hård.
Klimaminister Lykke Friis er stadig formand for FN's klimamøde COP'en. Hun erkender at vejen frem mod en aftale i Mexico til november bliver hård.

Annonce

Annonce

Alt om stigende vandstande, druknende øgrupper eller tograders-målsætningen synes at være lykkeligt glemt.

EU's ny klimakommissær, Connie Hedegaard, tror ikke på nogen klimaaftale i år, FN's hollandske klimapanelchef har trukket sig efter fadæsen i Bella Center, og tvivlen på klimaforandringer blandt almindelige mennesker verden over stiger.

Men Danmarks ny klima- og energiminister, Lykke Friis, oplever ikke nogen dalende interesse for sit område.

- Næ, det har jeg ikke bemærket, sagde Lykke Friis i dag ved et pressemøde i det indre København.

Hun henviser regeringens vækstforum og visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler.

Lykke Friis: Mange sten i vejen
- Jeg er udmærket godt klar over, at det er en udfordring, at der er mange sten i vejen, der skal ryddes væk, før vi kan få en aftale i Cancún (ved FN's næste klimamøde, COP16, red.), sagde Lykke Friis.

Klimaministeren mindede om, at 2009 var det varmeste år nogensinde målt.

- Min opgave som COP-formand er nu engang bare at opretholde presset, så lang tid som overhovedet muligt (frem mod Mexico-mødet, red.), lød det med overbevisning fra Lykke Friis i Internationalt Pressecenter i dag.

28. september i år barsler Klimakommissionen med en rapport, der skal anvise, hvor Danmark gør sig fri af fossile brændsler.

Annonce