Indlæser...

Nyt parti på Borgen

Løsgængeren og dyrevennen Christian H. Hansen lægger for alvor Dansk Folkeparti bag sig, når han i dag ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger stifter et nyt politisk parti

09:26, 10. mar 2010 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Chistian H. Hansen, eks-DF'er, løsgænger i Folketinget indtil i dag. (Arkivffoto: Christian Klindt Sølbeck)
Chistian H. Hansen, eks-DF'er, løsgænger i Folketinget indtil i dag. (Arkivffoto: Christian Klindt Sølbeck)

Annonce

Annonce

- Der kommer en pressemeddelelse om lidt, og så er der pressemøde klokken 14.

Christian H. Hansen var som altid venlig, men også lidt hemmelig, da ekstrabladet.dk i morges lagde vejen forbi løsgængerens kontor på Christiansborg, hvor døren kun blev åbnet på klem.

Som ekstrabladet.dk tirsdag aften kunne fortælle, får Folketinget i dag et nyt politisk parti.

Det sker efter alt at dømme i eftermiddag.

Tilbage til mærkesagerne
'På mødet vil Christian H. Hansen fortælle om sin politiske fremtid', skriver dyrevennen og miljøforkæmperens medlemssekretær i en pressemeddelelse.

Efter 14 måneders sygeorlov vendte Christian H. Hansen tilbage til sit politiske arbejde på Christianborg i begyndelsen af året, men ikke til sit gamle parti.

19. januar i år blev det for meget for dyrevennen Christian H. Hansen med burkaballade og klimaskepsis: Han meldte sig ud af Dansk Folkeparti, som han havde repræsenteret i Folketinget siden 1998.

Fremover vil han ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger koncentrere sig om dyrevelfærd og miljøspørgsmål, der længe har været hans mærkesager.

Annonce