Indlæser...

Protester mod brugerbetaling for ældre

Den kommende formand for KL, borgmester Jan Trøjborg (S), er i strid modvind med sit forslag om mere brugerbetaling for rengøring til ældre

11:24, 14. mar 2010 |

Århus-borgmesteren, Nikolaj Wammen, er blandt dem, der ikke er enige med den kommende KL-formand, den socialdemokratiske partifælle Jan Trøjborg fra Horsens. (Foto: Andreas Szlavik)
Århus-borgmesteren, Nikolaj Wammen, er blandt dem, der ikke er enige med den kommende KL-formand, den socialdemokratiske partifælle Jan Trøjborg fra Horsens. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den kommende formand for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg, borgmester i Horsens, burde have talt med sin bestyrelsen, før han bekendtgør, at der er behov for brugerbetaling i hjemmeplejen.

Det siger Dansk Folkepartis repræsentant i KL, Poul Nødgaard.

- Jeg er stærkt forundret over, at Jan Trøjborg op til KL's årsmøde melder ud, at rige ældre selv skal betale for rengøring. Så vigtigt et emne burde han have drøftet i sin bestyrelse, siger Poul Nødgaard, der vil kæmpe mod forslaget med næb og klør.

Wammen uenig med Trøjborg
Også borgmesteren i Århus og medlem af KL's bestyrelse, Nicolai Wammen (S), er uenig med Jan Trøjborg.

- Den hjælp, som de ældre er visiteret til af kommunen, skal være gratis. Det er en dårlig idé med betaling for rengøring, og mange ældre vil have svært ved at betale, siger han.

Der er årsmøde i kommunernes forening, KL, midt i april i Aalborg, hvor den ny bestyrelse også konstituerer sig efter kommunalvalget. S og SF får ni pladser i den nye bestyrelse, mens de borgerlige, V, K, DF, har otte pladser. De Radikale mistede ved kommunalvalget den plads, partiet havde i den afgående KL-bestyrelse.

Annonce