Indlæser...

Søvndal går sukkerkold

SF's laveste meningsmålingsresultat i halvandet år - oppositionen fastholder dog flertal i en ny meningsmåling, hvor S fortsætter fremgang

14:52, 14. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Villy Søvndal kan ikke helt gå på vandet mere. (Foto: Jan Sommer)
Villy Søvndal kan ikke helt gå på vandet mere. (Foto: Jan Sommer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

SF's nedtur i meningsmålingerne har bidt sig fast. En meningsmåling, som Catinét har lavet for Ritzau, afslører, at hvis der var valg i morgen, ville Villy Søvndal & Co. blot få 15,5 procent af stemmerne mod 18,1 procent i februar.

Selv om resultatet af meningsmålingen stadig er bedre end de 13 procent, SF fik ved folketingsvalget i 2007, er resultatet det laveste i halvandet år.

På trods af SF's tilbagegang står Statsministeriet dog fortsat til at skifte ejermand - hvis altså valget skulle udskrives nu. Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale tegner sig for 88 mandater, mens Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tilsammen får 87 mandater.

Helle T. har fortsat fremgang
Mens forskydningerne i den borgerlige blok er begrænset - i forhold til den forrige meningsmåling - så går ikke blot SF markant tilbage. De Radikale ville blot få 3,3 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen, mod 4,6 procent i februar og 5,1 procent ved folketingsvalget i 2007. Til gengæld fortsætter Socialdemokraterne fremgangen. Efter at have fået 25,5 procent ved folketingsvalget og 26,6 procent i februar, er partiet nu oppe på 28 procent af stemmerne.

Hverken Kristendemokraterne, Liberal Alliance eller øvrige partier klarer spærregrænsens to procent.

Meningsmålingen baserer sig på interview foretaget mellem den 8. og 13. marts 2010 med 1071 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Cirka 20 procent af de adspurgte er på nuværende tidspunkt i tvivl om partivalg. Usikkerheden på denne måling er på +/-2,7 procent.

Annonce