Indlæser...

'Det minder om racehygiejne'

Berlingskes nye skoleguide, hvor man kan se, hvilke skoler der har færrest indvandrere, møder hård kritik fra viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er sygt og minder om racehygiejne, siger Simon Pihl Sørensen (S)

21:29, 15. mar 2010 | David Andersen

Berlingskes nye Infoshop gør det muligt for køberen at søge skole ud fra utallige kriterier - bl.a. den etniske sammensætning. (Foto: Screenshot fra berlingske.dk)
Berlingskes nye Infoshop gør det muligt for køberen at søge skole ud fra utallige kriterier - bl.a. den etniske sammensætning. (Foto: Screenshot fra berlingske.dk)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Berlingske Tidende har i dag søsat deres nye store satsning: En skoleguide med tonsvis af information om både privat- og folkeskoler i hele landet.

- Skal din lille søn eller datter i folkeskole efter sommerferien? Har du allerede børn i en folkeskole - eller er der et skoleskifte på vej? Så kan du her finde evalueringsrapporter på landets folkeskoler, reklamerer avisen for søgemaskinen, som koster 19 kroner at bruge.

Men projektet møder voldsom kritik fra viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen (S), som er tosset over, at man kan undersøge skolernes etniske sammensætning.

Det er nemlig muligt at se, om der er mange såkaldt to-sprogede elever på de forskellige skoler, og det mener Pihl Sørensen ikke burde være relevant for skolevalget.

Et skråplan uden lige
- Alle ved, at der er i områder med sociale problemer og mange indvandrere findes knaldgode skoler, og at der i områder med få indvandrere findes elendige skoler. Og omvendt. Andelen af børn med anden etnisk herkomst viser ikke om skolen er dårlig, men med denne database italesætter man alligevel, at det er vigtigt for skolevalget. Det er sygt. Ja, det minder om racehygiejne, siger Simon Pihl Sørensen til lokalavisen.dk.

- Hvis vores skoler har bidraget med oplysninger om etnicitet, så er det et kæmpe problem, synes jeg. Vi holdt op med at spørge ind til hudfarve og nationalitet tilbage i 1940erne og det er et skråplan uden lige at begynde på den slags igen, siger han til avisen.

Synes du også, at det er et skråplan? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.

Annonce