Indlæser...

Politisk vrede over chokolade-slaveri

Både DF og Enhedslisten kræver indgreb mod chokolade-industriens brug af børne-slaver

16:29, 16. mar 2010 |

Danske politikere regarerer nu på Ekstra Bladets afsløringer af den barske chokoladeindustri. (Foto: Henrik Ibsen)
Danske politikere regarerer nu på Ekstra Bladets afsløringer af den barske chokoladeindustri. (Foto: Henrik Ibsen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Velbekomme
Kakaobønner fra Elfenbenskysten findes i stort set al chokolade, der ligger på hylderne i de danske supermarkeder og kiosker. Så danske forbrugere støtter dermed indirekte børnearbejde og trafficking af børn fra Vestafrika.

Listen over chokolade, som sandsynligvis indeholder kakaobønner høstet af børneslaver er lang:

KitKat
Lion
After Eight
Smarties
Nesquick
Daim
Toblerone
Twist
Marabou
Mars
M&M’s
Snickers
Bounty
Milky Way
Twix
Guylian
Guld Barre
Skildpadde
Yankie Bar
Holly Bar
Skumbananer
P-tærter
Cocio kakaomælk.

Derudover er der også et hav af morgenmads-, kage- og isprodukter.

Annonce

Annonce

Det skal stoppes - nu.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkeparti og Enhedlsisten efter at Ekstra Bladet i dag har afsløret, hvordan chokolade solgt i Danmark stammer fra kakao-plantager, som bruger børne-slaver.

- Det er totalt uacceptabelt, at danskerne sælges chokolade produceret af børneslaver. Det skal der sættes en stopper for. Og det skal hellere være i dag end i morgen. Jeg vil nu igen fremsætte et forslag vi tidligere har stillet, om et totalt forbud mod salg af varer produceret ved hjælp af børneslaveri eller andre grove krænkelser af menneskerettighederne, siger Frank Aaen fra Enhedslisten.

Enhedslistens forslag vil betyde, at ethvert salg af varer produceret ved hjælp af børnearbejde, slavearbejde og andre grove krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder vil blive forbudt.

DF i aktion
Også Dansk Folkeparti forlanger øjeblikkeligt indgreb:

- Som forbruger i det danske samfund skal man kunne indtage produkter fra anerkendte producenter uden at skulle spekulere over, om disse overholder dansk og europæisk lovgivning, når de producerer chokoladebarer og andre dagligdagsprodukter. Jeg vil have klarlagt, om det er i overensstemmelse med dansk lovgivning at benytte børnearbejdere i sin produktion og få et overblik over mulige danske sanktioner mod de producenter, som gør dette, siger Rene Christensen, formand for Fødevareudvalget i Folketinget.

Han vil bede fødevareminister Henrik Høegh om at få en liste over selskaber, der handler i Danmark og som benytter sig af børneslaveri i deres produktion.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, støtter kritikken af chokolade-producenterne:

- Kommissionen har i adskillige betænkninger og erklæringer givet udtryk for, at kampen for børns rettigheder har absolut topprioritet, så det er sådan set bare et spørgsmål om at spørge Kommissionen, om der blot er tale om fine ord, eller om man er parat til at gøre det eneste rigtige: Nemlig sikre, at ingen producenter i EU-landene benytter sig af leverandører, som udnytter børns arbejdskraft, siger Morten Messerschmidt.

Annonce