Indlæser...

Thailands Thaksin har montenegrinsk pas

Thaksin Shinawatra, Thailands væltede premierminister, er ankommet til det lille balkanland Montenegro, hvor han har fået montenegrinsk statsborgerskab.

16:33, 17. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Thailands væltede premierminister Thaksin Shinawatra har montenegrinsk statsborgerskab og ankom til Montenegro i denne uge, siger embedsmænd i det lille Balkanland.

Af en kort meddelelse fra Montenegros politi fremgår det, at Thaksin ankom om bord på et privat fly fra Dubai den 13. marts.

- Hr. Shinawatra er montenegrinsk statsborger og opholder sig nu i Montenegro. Politimyndighederne har ikke grundlag for at gribe ind over for hr. Shinawatra, siger en talskvinde for politiet, Tamara Ralevic.

Thaksin blev væltet ved et militærkup i Thailand i 2006 og blev senere idømt to års fængsel in absentia for svindel. Han flygtede kort tid før, han fik dommen og opholder sig for det meste i Dubai.

Lokale medier har tidligere skrevet, at Thaksin har et montenegrinsk pas, men regeringen har endnu ikke forklaret, hvorfor landet med dets 670.000 indbyggere har givet ham statsborgerskab.

Annonce