Lille flertal bakker op om skattestoppet

8

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Udsigten til offentlige besparelser og deraf følgende forringelser af den offentlige service får ikke danskerne til at hælde skattestoppet ud med badevandet.

Et lille flertal på 47,9 procent ønsker fortsat, at skattestoppet skal bestå i de kommende år. 39,8 procent er imod. Det viser en ny undersøgelse, som den borgerlige tænketank Cepos står bag.

Den opbakning imponerer dog ikke professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet.

Symbolværdi er væk
- Skattestoppet blev i sin tid populært, fordi det signalerede tryghed. Men med regeringens skattereform er symbolværdien ved skattestoppet langsomt blevet udhulet. Derfor er opbakningen dalende, siger han.

Tilbage i 2005 bakkede 58 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra Aalborg Universitet op om skattestoppet, mens kun 22 procent var imod.

Et opgør med skattestoppet
Nationalbankdirektør Nils Bernstein har netop sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt skattestoppet kan bestå i de kommende år, hvor de offentlige finanser kommer under pres.

Socialdemokraterne og SF tog sidste år livtag med skattestoppet, som partiet tidligere havde støttet. S og SF præsenterede en skattereform, der hæver visse skatter og afgifter. Det var reelt et opgør med skattestoppet, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

- Skattestoppet i sin snævre forstand, som det var i sin tid, også før regeringen lavede skattereformen, kommer aldrig tilbage, siger han.

Pæn opbakning
I stedet lover Socialdemokraterne efter skattereformen at holde alle skatter og afgifter i ro i resten af regeringsperioden, forklarer Henrik Sass Larsen.

Ifølge tænketanken Cepos er danskernes opbakning til skattestoppet ikke mindst imponerende, fordi det er under kritik.

- Jeg synes da, at der er en pæn opbakning til skattestoppet. Særligt når man tager i betragtning, at vi har et stort offentligt underskud og en opposition, der skyder på det. Flertallet ved godt, at det er dyrt at hæve skatterne. Det vil betyde mindre arbejdsudbud og også påvirke konkurrenceevnen, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.