Indlæser...

Flere anholdelser i tyrkisk komplot

Pensionerede og nuværende officerer er blandt de seneste 20 anholdte. De sigtes for at ville omstyrte Tyrkiets regering.

17:23, 18. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

20 personer, heriblandt flere officerer i Tyrkiets hær, er anholdt og sigtet for planer om at omstyrte regeringen i Ankara.

Det oplyser en række tyrkiske medier.

Anholdelserne kommer som led i optrævlingen af netværket Ergenekon - en højreorienteret militant gruppe, som ifølge anklagemyndigheden har planlagt at styrte premierminister Tayyip Erdogans islamiske regering.

Ifølge det halvofficielle nyhedsbureau Anatolia er 20 personer pågrebet i otte byer torsdag. Blandt de anholdte er både pensionerede og nuværende officerer i den tyrkiske hær.

Over 200 personer, heriblandt pensionerede generaler, advokater og journalister, er fængslet under den igangværende afsløring af Ergenekon.

Annonce