Indlæser...

Bag om de unge på Borgen

Fem minutter efter X Factor klinger af i aften, går en ny tv-serie bag facaden på et helt andet ungt kuld ...

15:08, 19. mar 2010 | Mikael Rømer

Stjernerne i DK4's nye politiske doku-drama: Marlene Harpsøe (DF), Louise Schack Elholm (V), Ida Auken (SF) og Yildiz Akdogan (S). 
(Foto: DK4)
Stjernerne i DK4's nye politiske doku-drama: Marlene Harpsøe (DF), Louise Schack Elholm (V), Ida Auken (SF) og Yildiz Akdogan (S). (Foto: DK4) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Se trailer 'Velkommen til Borgen her

Annonce

Annonce

Hvilket ben skal man stå på, når man som ung politiker bliver kastet for løverne i Folketinget? Det spørgsmål forsøger et ny tv-serie at give nogle svar på.

Og så starter første afsnit lige efter X Factor i aften ...

- Jeg håber da, der er nogle, der slår over og følger med, lyder bønnen fra SF's klimaordfører Ida Auken.

Foruden hende har serien 'Velkommen til Borgen' yderligere tre unge kvindelige folketingspolitikere på rollelisten: Louise Schack Elholm (V), Yildiz Akdogan (S) og Marlene Harpsøe (DF).

- Der er mange, der ikke ved, hvordan det foregår her på Christiansborg. Meget af det virker måske meget formelt, men serien viser nogle virkelige mennesker, siger socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan.

Hun håber, at serien kan gøre folk, der normalt ikke går op i, hvad der foregår på Christiansborg, interesseret i politik.

- Man får en masse at vide om folketingsarbejdet. Jeg synes for eksempel, det er spændende at kigge ind til et gruppemøde hos Dansk Folkeparti, siger SF's Ida Auken til ekstrabladet.dk.

I en anmeldelse i dagbladet Politiken bliver serien kaldt DK4's 'mest fuldbyrdede programserie'.

Første afsnit af 'Velkommen til Borgen' bliver sendt på DK4 i aften 22.00.

Annonce