Indlæser...

Chef rejste privat for forsvarets penge

Politiet undersøger Mogens Thrane, der er trådt tilbage fra sin stilling som chef for Forsvarets Rejsekontor

19:12, 21. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Efter en lang række kedelige sager i Forsvaret, er der nu endnu en sag under opsejling. Den tidligere chef for Forsvarets Rejsekontor, Mogens Thrane, har nemlig brugt helt op mod 200.000 kroner af Forsvarets penge til private rejser.

Det erfarer TV 2 NYHEDERNE.

Forsvarets rejsekontor arrangerer reser for de ansatte og hver gang, der er blevet bestilt en rejse, har rejse-kontoret modtaget returkommission som kontant-rabatter. De beløb blev ifølge TV 2's oplysninger sat ind på en hemmelig konto, som Mogens Thrane har brugt en del af til private rejser.

Erkender fejl
Forsvarets auditørkorps har undersøgt Mogens Thrane, der indtil til årsskiftet var chef for Forsvarets Rejsekontor, men har overgivet sagen til Københavns Politi, der har rejst sigtelse.

Mogens Thrane erkender over for TV 2, at han har handlet forkert i sagen. Han siger samtidig til TV 2, at han ikke er den eneste i Forsvaret, der har brugt rejserabatterne til rejser.

Som konsekvens af sagen mod ham fratrådte Mogens Thrane sin chefstilling 1. januar 2010.

Han er nu i dialog med sin tidligere arbejdsgiver omkring tilbagebetalingen af de penge, som han har brugt på ferierejser.

Annonce