Indlæser...
Nyheder Politik

Bidens pinlige mikrofon-bøf

Den amerikanske vicepræsident Joe Biden kunne ikke skjule sin glæde over sundhedsreformen - uheldigvis fangede en tændt mikrofon ordene

19:47, 23. mar 2010 (Opdateret tid: 00:51, 24. mar 2010) | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
- This is a big fucking deal ('Det er fandme stort det her'), sagde vicepræsident Joe Biden til præsident Obama. En tændt mikrofon sørgede for, at kommentaren røg ud på direkte amerikansk tv. (Foto: MSNBC) Se stort billede | Del
Obamas reform
Præsident Barack Obama kunne tirsdag fejre sin største politiske sejr som præsident, da han underskrev en sundhedsreform, som betyder, at stort set alle amerikanere vil få en sygeforsikring, som de ikke kan smides ud af, fordi de bliver syge. Reformen betyder også, at folk med kroniske lidelser ikke længere kan nægtes en forsikring. Sundhedsreformen, der for alvor først vil få virkning fra 2014, har splittet USA, og samtlige republikanere i Kongressen har stemt imod loven.

Annonce

USA's vicepræsident, Joe Biden, er berømt for sin galoperende munddiarre, og han har mere end én gang fået chefen, Barack Obama, til at krumme tæer i fuld offentlighed.

Nu skete det igen, da vicepræsidenten tirsdag skulle introducere Obama til talerstolen forud for den historiske underskrivelse af sundhedsreformen i Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅ: Obama dedikerer lov til forældreløs

Joe Biden smilede bredt, trykkede Obamas hånd, omfavnede ham og hviskede begejstret ind i hans øre: 'This is a big fucking deal' - ('Det er fandme stort det her').

Det var næppe meningen, at bandeordet skulle kunne høres på direkte tv, men uheldigvis for Biden fangede en tændt mikrofon på talerstolen de ucensurerede ord.

Det Hvide Hus tager i dagens anledning svipseren med et smil. Obamas pressetalsmand, Roberts Gibbs, udsendte kort efter denne besked på Twitter:

- Og ja, hr. vicepræsident, du har ret...

(Bidens ord kan allerede købes på en T-shirt - se bare her (eksternt link))

LÆS OGSÅ: Hvad betyder reformen egentlig?

Annonce