Indlæser...

Politiken: Løkke er utro

En blogger på politiken.dk har beskyldt Lars Løkke Rasmussen for at være konen utro - Tøger Seidenfaden er klar med en undskyldning

10:04, 03. jun 2010 (Opdateret tid: 14:08, 03. jun 2010) | Filip Wallberg

Jeppesen påstod på politiken.dk, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har været utro med præsten Kathrine Lilleør. (Foto: Per Folkver og Morgen Langkilde)
Jeppesen påstod på politiken.dk, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har været utro med præsten Kathrine Lilleør. (Foto: Per Folkver og Morgen Langkilde) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

'Dette indlæg er fjernet' er beskeden besøgende på poltiken.dk bliver mødt med, når de forsøger at læse ét indlæg af bloggeren Michael Jeppesen.

Budskabet i indlægget blev nemlig i går for meget for Politikens ledelse, der fjernede indlægget.

Og budskabet i indlæget er da også kontroversielt: Bloggeren Michael Jeppesen beskyldte statsminister Lars Løkke Rasmussen for at være utro med præsten Kathrine Lilleør.

Har ikke set dem have sex
- Vi besluttede på et møde på avisen i går at redigere hans blog. Det er ikke Politikens stil at viderebringe udokumenterede rygter om utroskab - og det her kunne vi ikke dokumentere. Jeg har ikke taget stilling til, om vi skal sige undskyld. Det kan være, at dem vi omtaler helst vil glemme det - men beder de os om en undskyldning, så får de selvfølgelig det, siger Tøger Seidenfaden til B.T.

Anklagen på bloggen er, ifølge Jeppesen selv, bygget på rygter, og bloggeren erkender, at han ikke har beviser:

- For at sige helt klart: Jeg har ikke set Løkke og Kathrine Lilleør have sex. Og jeg har heller ikke lyst til det, siger Jeppesen til B.T.

Michael Jeppesen er, udover blogger på politiken.dk, kunstkritiker på Information og tilknyttet DR K.

OPDATERING KL. 14:00: Michael Jeppsen har skrevet til ekstrabladet.dk og gjort opmærksom på, at man fortsat kan læse indlægget, hvor der står: 'Da Lars Løkke sagde, at det lysnede var det slet ikke konjunkturerne i økonomien, han talte om, men stearinlysene, der spejlede sig i Katrine Lilleørs hvide krop'. Læs mere på politiken.dk.

Annonce