Indlæser...

LO Ungdom: Vi giver gratis bustur til slotspladsen, Løkke

LO Ungdom foreslår, at statsministeren slår et smut forbi stordemoen på Christiansborg Slotsplads, når han nu har valgt at bruge dagen på at rejse rundt i kongeriget og forklare danskerne om den kommende spareplan

10:37, 08. jun 2010 | Christian B Jensen

Statsministeren befinder sig i vestjylland, når demonstrationen i hovedstaden løber af stablen. (POLFOTO)
Statsministeren befinder sig i vestjylland, når demonstrationen i hovedstaden løber af stablen. (POLFOTO) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Lars Løkke Rasmussen har valgt dagen i dag til at rejse land og rige rundt for at forklare danskerne om den kommende spareplan på 24 milliarder.

Men når demonstrationen på slotspladsen er på sit højeste, og mange tusinde mennesker demonstrerer i den planlagte LO demonstration klokken 16.30, så befinder statsministeren sig langt væk på den jyske vestkyst, hvor han besøger avisen Jyske Vestkysten.

Det synes LO Ungdom er en rigtig dårlig prioritering.

- Det er da fint, at Lars Løkke tager rundt for at forsvare sin sparepakke. Han kunne passende starte med at komme ind på Christiansborgs Slotsplads i eftermiddag, og lytte til de mange tusinde mennesker, som dukker op til demonstrationen mod pakken. Han kan jo tage med én af de gratis busser fra Esbjerg til demonstrationen, hvis det er transporten der er en udfordring”, udtaler Morten Skov, Ungdomskonsulent i LO, som også er konferencier til demonstrationen i en pressemeddelelse.

Også de unge rammes
De unge faglige mener, at regeringen og Lars løkke skylder at lytte til særligt de mange unge, som pakken går udover. Derfor tilbyder de nu statsministeren sin egen stol helt oppe på scenen, hvor han fra første parket kan få et indblik i, hvor hårdt og uretfærdigt sparepakken rammer.

- Pakken slagter for et godt ord os unge. Uddannelserne skæres med flere milliarder, og der er ingen planer for hvordan man vil få flere til at gennemføre en udddannelse. Det er ærlig talt hovedløs politik, som jeg og mange andre unge meget gerne vil have forklaret!” udtaler Morten Skov.

Om Lars Løkke tager imod tilbudet og indfinder sig på slotspladsen, vides ikke.

Annonce