Indlæser...

Schwarzeneggers stemmekoks

Der gik kludder i stemmemaskinen, da guvernør Arnold Schwarzenegger skulle sætte kryds ved dagens opstillingsvalg i USA

22:23, 08. jun 2010 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
Guvernør Arnold Schwarzenegger fik lov til at stemme to gange, da hans første stemmeseddel blev erklæret for ugyldig af en stemmemaskine på en skole i Brentwood, Los Angeles. (Foto: AP) Se stort billede | Del
Midtvejsvalg 2010
Midtvejsalget finder sted 2. november. På valg er 36 af de 100 pladser i Senatet og samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus. Desuden er der guvernørvalg og valg til de lokale forsamlinger

Annonce

Annonce

USA’s berygtede stemmemaskiner har før skabt problemer, og tirsdag gik det ud over ingen ringere end Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger. Schwarzenegger, der stopper som guvernør med årets udgang, måtte således om bag forhænget to gange, inden hans stemme til det republikanske opstillingsvalg var registreret.

Ifølge nyhedsbureauet AP blev Schwarzeneggers første stemmeseddel afvist af en digital skanner, og han fik derfor valget mellem at aflevere en ugyldig stemmeseddel eller udfylde en ny. Han valgte at stemme igen.

Øretæver til Obama
Vælgerne i Californien og 10 andre amerikanske delstater gik til stemmeurnerne for at deltage i de to store partiers opstillingsvalg. Udfaldet af tirsdagens valg kan give et fingerpeg om den amerikanske folkestemning forud for midtvejsvalget i november.

Læs: IT-milliardær vil have Arnolds job

Selv om præsident Barack Obamas demokratiske parti ifølge meningsmålingerne står til de største øretæver ved midtvejsvalget, er der også røre i det republikanske parti.

Her forsøger den ultrakonservative Tea Party-bevægelsen at få de siddende republikanske kandidater skiftet ud med egne kandidater. Det kan i sidste ende komme demokraterne til gode til november, da de fleste amerikanske vælgere mener, at Tea Party-kandidaterne er for yderligtgående.

Annonce