Indlæser...

Gigantiske lønstigninger til topchefer

Ingen smalle steder: Mens resten af Danmark skal spare, griner ministeriernes departementschefer hele vejen hen til banken

09:36, 28. jun 2010 | Michael Elsborg

Departementschef i Miljøministeriet Marianne Thyrring fik sidste år en lønstigning på 18,7 procent, men siger til Ekstra Bladet: - Det er ikke mig, der skal kommentere den historie. (Arkivfoto: Polfoto/Steen Wrem)
Departementschef i Miljøministeriet Marianne Thyrring fik sidste år en lønstigning på 18,7 procent, men siger til Ekstra Bladet: - Det er ikke mig, der skal kommentere den historie. (Arkivfoto: Polfoto/Steen Wrem) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

I en tid med fyringsrunder, fattigpakker, milliardbesparelser og krav om nulvækst er der endelig godt nyt fra de bonede gange i de danske ministerier:

Det går rigtig godt for de øverste embedsmænd og deres privatøkonomi.

Samtlige departementschefer er således blevet forgyldt med tårnhøje, sekscifrede lønstigninger.

Sidste år, hvor økonomisk krise og sparerunder ellers stod på dagsordenen overalt i det offentlige, holdt de øverste embedsmænd i ministerierne lønfest med en gennemsnitlig, årlig lønfremgang på hele 121.000 kroner.

Ifølge Ugebrevet A4, som i dag offentliggør tal fra Personalestyrelsen, vinder Miljøministeriets departementschef Marianne Thyrring prisen for højeste personlige lønstigning.

Stiger 18,7 procent
Hun belønnes med en stigning på 210.839 kroner om året – svarende til 18,7 procent.

I Statsministeriet er departementschefens årlige gage blot steget med 121.664 kroner. Til gengæld kan departementschef Karsten Dybvad glæde sig over, at hans årsløn nu endelig har rundet de to millioner kroner.

De rundhåndede lønstigninger til ministeriernes topbosser skyldes ifølge Finansministeriet en ’gylden overenskomst’ for offentligt ansatte, som blev vedtaget tilbage i foråret 2008 – altså kort før krisen blev kendt.

Skal spare en milliard
Siden har sparekniven ramt vidt og bredt. Netop nu skal de danske ministerier tilsammen spare en milliard kroner.

Miljøministeriet med lønstignings-topscorer Marianne Thyrring i spidsen skal alene finde besparelser for 18 millioner kroner.

Også i de økonomisk trængte kommuner har de øverste chefer grund til at være tilfredse. I gennemsnit fik kommunaldirektørerne sidste år en årlig lønstigning på 115.000 kroner.

Annonce